Den tidligere OB-keeper Oliver Christensen vil væk fra Fiorentina, hvor han står i skyggen af stjernekeeperen, David de Gea.
Oliver Christensen får splinter i bagdelen i Fiorentina, som han skiftede til i 2023 efter en fin tid i Hertha Berlin.
Den 25-årige keeper er ude i kulden i den italienske klub, som ikke overraskende sætter deres lid til en storspillende David de Gea.
Derfor er det en stor prioritet for ”Gribben fra Kerteminde” at finde en ny arbejdsgiver i vinterens transfervindue.
Det erfarer journalisterne Florian Plettenberg og Nicoló Schira.
Førstnævnte, der arbejder for Sky Sports, skriver, at man er i dialog med flere klubber om en lejeaftale med en købsoption, så der er gode forudsætninger for, at missionen lykkes for den tidligere OB’er.
Oliver Christensens kontrakt med Fiorentina løber tre og et halvt år endnu.